Kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28
  29. 29
  30. 30
  31. 31
  32. 32
  33. 33
  34. 34
  35. 35
  36. 36
  37. 37
  38. 38
  39. 39
  40. 40
  41. 41
  42. 42
  43. 43
  44. 44
  45. 45
  46. 46
  47. 47
  48. 48
  49. 49
  50. 50
  51. 51
  52. 52
  53. 53
  54. 54
  55. 55
  56. 56
  57. 57
  58. 58
  59. 59
  60. 60
  61. 61
  62. 62
  63. 63
  64. 64
  65. 65
  66. 66
  67. 67
  68. 68
  69. 69
  70. 70
  71. 71
  72. 72
  73. 73
  74. 74
  75. 75
  76. 76
  77. 77
  78. 78
  79. 79
  80. 80
  81. 81
  82. 82
  83. 83
  84. 84
  85. 85
  86. 86
  87. 87
  88. 88
  89. 89
  90. 90
  91. 91
  92. 92
  93. 93
  94. 94
  95. 95
  96. 96
  97. 97
  98. 98
  99. 99
  100. 100
  101. 101
  102. 102
  103. 103
  104. 104
  105. 105
  106. 106
  107. 107
  108. 108
  109. 109
  110. 110
  111. 111
  112. 112
  113. 113
  114. 114
  115. 115
  116. 116
  117. 117
  118. 118
  119. 119
  120. 120
  121. 121
  122. 122
  123. 123
  124. 124
  125. 125
  126. 126
  127. 127
  128. 128
  129. 129
  130. 130
  131. 131
  132. 132
  133. 133
  134. 134
  135. 135
  136. 136
  137. 137
  138. 138
  139. 139
  140. 140
  141. 141
  142. 142
  143. 143
  144. 144
  145. 145
  146. 146
  147. 147
  148. 148
  149. 149
  150. 150

Det Gamle Testamente

Det Nye Testamente

Salmane 73 Bibelen 1978-85 Nynorsk (N78NN)

Eg vert alltid verande hjå deg

1. Ein Asaf-salme.a, Gud er god mot Israel,mot dei som er reine av hjarta.

2. Men eg heldt på å snåva,mine føter hadde nær glide ut.

3. For eg vart harm ¬på dei hovmodige,då eg såg ¬at det gjekk dei gudlause vel.

4. Dei har ingen plager,dei er friske og godt i hold.

5. Menneskeleg møde ¬er dei frie for,dei vert ikkje plaga som andre.

6. Difor er hovmod ¬deira halsband,valdsferd er kappa ¬dei sveiper seg i.

7. Vondskapen strøymer ¬frå deira indre,deira hjartans tankar ¬trengjer seg fram.

8. Dei spottar ¬og talar i vondskap,ovanfrå trugar dei ¬med trengsle.

9. Dei lyfter munnen ¬mot himmelen,og tunga fer ikring på jorda.

10. Difor vender folk seg til dei,og mykje vatn syg dei i seg.

11. Dei seier: «Korleis skulle Gud ¬vita om det?Har Den Høgste ¬kjennskap til noko?»

12. Ja, så er dei gudlausesom støtt er trygge ¬og aukar sin rikdom.

13. Fåfengt har eg halde ¬hjarta reintog vaska mine hender ¬til teikn på uskyld.

14. Endå vart eg plaga heile dagen,kvar morgon vart eg tukta.

15. Hadde eg sagt: ¬«Såleis vil eg tala»,då hadde eg svike ¬dine søners ætt.

16. Så tenkte eg etter, ¬ville skjøna dette;mødesamt var det for meg

17. – til dess eg gjekk inn ¬i Guds heilagdom;då skjøna eg ¬korleis det går dei til sist.

18. Ja, på håle vegar fører du dei,du lèt dei falla og gå til grunne.

19. Å, kor brått dei går til grunne,dei vert rivne bort ¬og endar i redsle.

20. Liksom vi vanvørder ein draumnår vi vaknar om morgonen,såleis vanvørder du synet ¬av deinår du reiser deg, Herre.

21. Så lenge eg var beisk i hugen,og kjende at det stakk i hjarta,

22. var eg dum og uvitug,som eit fe var eg imot deg.

23. Men eg vert alltid verande ¬hjå deg,du har gripe mi høgre hand.

24. Du leier meg med ditt råd,og sidan tek du meg opp ¬i herlegdom.

25. Kven har eg elles ¬i himmelen?Når eg berre har deg,har eg ikkje hug ¬til noko på jorda.

26. Om kropp og sjel forgår,er Gud for evig ¬mitt berg og min del.

27. Sjå, dei som held seg ¬borte frå deg,går til grunne,du gjer ende på alle ¬som er utrue mot deg.

28. Men for meg er det godt ¬å vera nær Gud.Eg tek mi tilflukt til Herren.Eg vil vitna ¬om alle dine gjerningar.