1. Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2. Gud! hør min Røst. i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.
3. Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,
4. som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,
5. for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.
6. De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?
7. De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.
8. Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.
9. Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.
10. Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.