1. En Undervisning; af Ethan, Esraiteren.
2. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
3. Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grund; fæste din Sandhed:
4. Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
5. evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt. Sela.
6. Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
7. Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
8. en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham!
9. Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre og din Sandhed er trindt omkring dig.
10. Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
11. Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
12. Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet skabte
13. Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
14. Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
15. Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
16. Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
17. I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
18. Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
19. Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
20. Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
21. Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
22. Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
23. Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
24. Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
25. Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
26. Og jeg vil udstrække hans Haand til Hovet og hans højre Haand til Floderne.
27. Han skal paakalde mig ng sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
28. Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
29. Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal, holdes ham trolig.
30. Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
31. Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
32. dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
33. Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
34. Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
35. Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
36. Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
37. Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
38. den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. Sela.
39. Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
40. Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
41. Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt ødelæggelse over hans Befæstninger.
42. Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
43. Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
44. Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
45. Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
46. Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. Sela.
47. Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
48. Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
49. Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? Sela.
50. Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
51. Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
52. med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor. Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.