1. Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2. Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.
3. Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.
4. Herren skal opholde ham paa Sygesengen: du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.
5. Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.
6. Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?
7. Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.
8. Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.
9. De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.
10. Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
11. Men du, Herre! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.
12. Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over rnig.
13. Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, i Evighed og indtil Evighed! Amen, Amen.