1. En Sang, en Psalme af Koras Børn.
2. Herren er stor og saare priselig, i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
3. Zions Bjerg hæver sig smukt, er det ganske Lands Glæde, yderst imod Nord, den store Konges Stad.
4. Gud i dens Paladser er kendt som en fast Borg.
5. Thi se, Kongerne havde samlet sig; de forsvandt til Hobe.
6. De saa, straks forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede bort.
7. Bævelse betog dem der, Angest som en Kvindes, der føder.
8. Ved østenvejr sønderbryder du Tasis's Skibe.
9. Ligesom vi havde hørt, saaledes saa vi det i den I, Herre Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud befæster den indtil evig Tid. Sela.
10. O Gud! vi tænke paa din Miskundhed midt i dit Tempel.
11. O Gud! som dit Navn er, saa er din Pris indtil Jordens Ender; din højre Haand er fuld af Retfærdighed.
12. Zions Bjerg glæder sig, Judas Døtre fryde sig for dine Dommes Skyld.
13. Gaar omkring Zion, rundt omkring den tæller dens Taarne!
14. Lægger Mærke til dens Mur, betragter nøje dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, som kommer. Thi her er Gud, vor Gud, evindelig og altid, han skal ledsage os til evige Tider.