kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28
  29. 29
  30. 30
  31. 31
  32. 32
  33. 33
  34. 34
  35. 35
  36. 36
  37. 37
  38. 38
  39. 39
  40. 40
  41. 41
  42. 42
  43. 43
  44. 44
  45. 45
  46. 46
  47. 47
  48. 48
  49. 49
  50. 50
  51. 51
  52. 52
  53. 53
  54. 54
  55. 55
  56. 56
  57. 57
  58. 58
  59. 59
  60. 60
  61. 61
  62. 62
  63. 63
  64. 64
  65. 65
  66. 66
  67. 67
  68. 68
  69. 69
  70. 70
  71. 71
  72. 72
  73. 73
  74. 74
  75. 75
  76. 76
  77. 77
  78. 78
  79. 79
  80. 80
  81. 81
  82. 82
  83. 83
  84. 84
  85. 85
  86. 86
  87. 87
  88. 88
  89. 89
  90. 90
  91. 91
  92. 92
  93. 93
  94. 94
  95. 95
  96. 96
  97. 97
  98. 98
  99. 99
  100. 100
  101. 101
  102. 102
  103. 103
  104. 104
  105. 105
  106. 106
  107. 107
  108. 108
  109. 109
  110. 110
  111. 111
  112. 112
  113. 113
  114. 114
  115. 115
  116. 116
  117. 117
  118. 118
  119. 119
  120. 120
  121. 121
  122. 122
  123. 123
  124. 124
  125. 125
  126. 126
  127. 127
  128. 128
  129. 129
  130. 130
  131. 131
  132. 132
  133. 133
  134. 134
  135. 135
  136. 136
  137. 137
  138. 138
  139. 139
  140. 140
  141. 141
  142. 142
  143. 143
  144. 144
  145. 145
  146. 146
  147. 147
  148. 148
  149. 149
  150. 150

Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 81 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.

2. Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!

3. Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalten hid.

4. Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!

5. Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.

6. Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:

7. Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bære kurven.

8. Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. Sela.

9. Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.

10. Der skal ingen fremmed Gud være hos dig; og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.

11. Jeg er Herren din Gud, sta førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.

12. Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.

13. Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.

14. Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!

15. Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.

16. De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, da, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe.