1. Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
2. Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3. Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4. Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5. Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6. I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7. Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8. Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9. som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10. hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11. sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12. der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13. og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14. Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og, revsede Konger for deres Skyld
15. Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt.
16. Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17. Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18. De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19. indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20. Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21. Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22. at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23. Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24. Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25. os Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26. Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27. Du kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28. Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og du vare ikke genstridige imod hans Ord.
29. Han vendte deres Vande om til Blod og dr æbte deres Fisk.
30. Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31. Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32. Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33. Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34. Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35. Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36. Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37. Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38. Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39. Han udbredte en Sky til Skjul og, en Ild til at lyse om Natten.
40. De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41. Han oplod en Klippe, de tørre Steder som en Flod.
42. Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43. Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44. Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45. paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!