kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28
  29. 29
  30. 30
  31. 31
  32. 32
  33. 33
  34. 34
  35. 35
  36. 36
  37. 37
  38. 38
  39. 39
  40. 40
  41. 41
  42. 42
  43. 43
  44. 44
  45. 45
  46. 46
  47. 47
  48. 48
  49. 49
  50. 50
  51. 51
  52. 52
  53. 53
  54. 54
  55. 55
  56. 56
  57. 57
  58. 58
  59. 59
  60. 60
  61. 61
  62. 62
  63. 63
  64. 64
  65. 65
  66. 66
  67. 67
  68. 68
  69. 69
  70. 70
  71. 71
  72. 72
  73. 73
  74. 74
  75. 75
  76. 76
  77. 77
  78. 78
  79. 79
  80. 80
  81. 81
  82. 82
  83. 83
  84. 84
  85. 85
  86. 86
  87. 87
  88. 88
  89. 89
  90. 90
  91. 91
  92. 92
  93. 93
  94. 94
  95. 95
  96. 96
  97. 97
  98. 98
  99. 99
  100. 100
  101. 101
  102. 102
  103. 103
  104. 104
  105. 105
  106. 106
  107. 107
  108. 108
  109. 109
  110. 110
  111. 111
  112. 112
  113. 113
  114. 114
  115. 115
  116. 116
  117. 117
  118. 118
  119. 119
  120. 120
  121. 121
  122. 122
  123. 123
  124. 124
  125. 125
  126. 126
  127. 127
  128. 128
  129. 129
  130. 130
  131. 131
  132. 132
  133. 133
  134. 134
  135. 135
  136. 136
  137. 137
  138. 138
  139. 139
  140. 140
  141. 141
  142. 142
  143. 143
  144. 144
  145. 145
  146. 146
  147. 147
  148. 148
  149. 149
  150. 150

Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 74 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. En Undervisning; af Asaf. Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.

2. Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.

3. Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.

4. Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.

5. Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.

6. Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.

7. De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.

8. De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.

9. Vi se ikke: vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, soin ved, hvor længe det skal vare.

10. Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?

11. Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!

12. Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.

13. Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.

14. Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.

15. Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.

16. Dagen. hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.

17. Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.

18. Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.

19. Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!

20. Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.

21. Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!

22. Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.

23. Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.