kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28
  29. 29
  30. 30
  31. 31
  32. 32
  33. 33
  34. 34
  35. 35
  36. 36
  37. 37
  38. 38
  39. 39
  40. 40
  41. 41
  42. 42
  43. 43
  44. 44
  45. 45
  46. 46
  47. 47
  48. 48
  49. 49
  50. 50
  51. 51
  52. 52
  53. 53
  54. 54
  55. 55
  56. 56
  57. 57
  58. 58
  59. 59
  60. 60
  61. 61
  62. 62
  63. 63
  64. 64
  65. 65
  66. 66
  67. 67
  68. 68
  69. 69
  70. 70
  71. 71
  72. 72
  73. 73
  74. 74
  75. 75
  76. 76
  77. 77
  78. 78
  79. 79
  80. 80
  81. 81
  82. 82
  83. 83
  84. 84
  85. 85
  86. 86
  87. 87
  88. 88
  89. 89
  90. 90
  91. 91
  92. 92
  93. 93
  94. 94
  95. 95
  96. 96
  97. 97
  98. 98
  99. 99
  100. 100
  101. 101
  102. 102
  103. 103
  104. 104
  105. 105
  106. 106
  107. 107
  108. 108
  109. 109
  110. 110
  111. 111
  112. 112
  113. 113
  114. 114
  115. 115
  116. 116
  117. 117
  118. 118
  119. 119
  120. 120
  121. 121
  122. 122
  123. 123
  124. 124
  125. 125
  126. 126
  127. 127
  128. 128
  129. 129
  130. 130
  131. 131
  132. 132
  133. 133
  134. 134
  135. 135
  136. 136
  137. 137
  138. 138
  139. 139
  140. 140
  141. 141
  142. 142
  143. 143
  144. 144
  145. 145
  146. 146
  147. 147
  148. 148
  149. 149
  150. 150

Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 66 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

2. Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

3. Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

4. Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. Sela.

5. Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

6. Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

7. Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. Sela.

8. I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

9. Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

10. Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

11. Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

12. Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

13. Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

14. dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

15. Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. Sela.

16. Kommer hid, hører til, alle I, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

17. Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

18. Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

19. Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

20. Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!