1. Af Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed,
2. at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished.
3. Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden.
4. Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden.
5. De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter.
6. Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden!
7. I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!
8. Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende!
9. De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
10. Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.
11. Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.
12. Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som inben Hjælper har.
13. Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.
14. Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.
15. Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.
16. Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden!
17. Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig!
18. Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting!
19. Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!
20. Davids, Isajs Søns Bønner have Ende.