kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28
  29. 29
  30. 30
  31. 31
  32. 32
  33. 33
  34. 34
  35. 35
  36. 36
  37. 37
  38. 38
  39. 39
  40. 40
  41. 41
  42. 42
  43. 43
  44. 44
  45. 45
  46. 46
  47. 47
  48. 48
  49. 49
  50. 50
  51. 51
  52. 52
  53. 53
  54. 54
  55. 55
  56. 56
  57. 57
  58. 58
  59. 59
  60. 60
  61. 61
  62. 62
  63. 63
  64. 64
  65. 65
  66. 66
  67. 67
  68. 68
  69. 69
  70. 70
  71. 71
  72. 72
  73. 73
  74. 74
  75. 75
  76. 76
  77. 77
  78. 78
  79. 79
  80. 80
  81. 81
  82. 82
  83. 83
  84. 84
  85. 85
  86. 86
  87. 87
  88. 88
  89. 89
  90. 90
  91. 91
  92. 92
  93. 93
  94. 94
  95. 95
  96. 96
  97. 97
  98. 98
  99. 99
  100. 100
  101. 101
  102. 102
  103. 103
  104. 104
  105. 105
  106. 106
  107. 107
  108. 108
  109. 109
  110. 110
  111. 111
  112. 112
  113. 113
  114. 114
  115. 115
  116. 116
  117. 117
  118. 118
  119. 119
  120. 120
  121. 121
  122. 122
  123. 123
  124. 124
  125. 125
  126. 126
  127. 127
  128. 128
  129. 129
  130. 130
  131. 131
  132. 132
  133. 133
  134. 134
  135. 135
  136. 136
  137. 137
  138. 138
  139. 139
  140. 140
  141. 141
  142. 142
  143. 143
  144. 144
  145. 145
  146. 146
  147. 147
  148. 148
  149. 149
  150. 150

Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 103 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Af David. Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.

2. Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,

3. ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;

4. ham, som genløser dit Liv fra Graven; han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;

5. han, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.

6. Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.

7. Han lod Mose vide, sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.

8. Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.

9. Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.

10. Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.

11. Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.

12. Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.

13. Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.

14. Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.

15. Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.

16. Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.

17. Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,

18. med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.

19. Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.

20. Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!

21. Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!

22. Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min, Sjæl, lov Herren!