1. Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.
2. Og han sagde til sine Tjenere: denne er Johannes den Døber; han er opreist fra de Døde, derfor tee sig og de kraftige Gjerninger i ham.
3. Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og kastet ham i Fængsel for Herodias', sin Broder Phililipus Hustrus, Skyld.
4. Thi Johannes sagde til ham: det er dig ikke tilladt at have hende.
5. Og han havde gjerne slaget ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt, ham for en Prophet.
6. Men der Herodes holdt sin Fødselsdag, dansede Heodias' Datter for dem; og hun behagede Herodes.
7. Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjerede.
8. Men da hun var tilforn underviist af sin Moder, sagde hun: giv mig hid Johannes den Døbers Hoved paa et Fad.
9. Og Kongen blev bedrøvet; men for de Eders og for Gjesternes Skyld befoel han det at gives hende.
10. Og han sendte hen og lod Johannes halshugge i Fængslet.
11. Og hans Hoved blev baaret paa et Fad og givet Pigen; og hun bar det til sin Moder.
12. Da kom hans Disciple og toge Legemet og jordede det, og de kom og forkyndte Jesus det.
13. Og der Jesus det hørte, veg han bort derfra ud i et Skib til et øde Sted afsides; og der Folket det hørte, fulgte de ham tillands fra Stæderne.
14. Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredte deres Syge.
15. Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple til ham og sagde: Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Folket fare, at de kunne gaae hen i byerne og kjøbe sig Mad.
16. Men Jesus sagde til dem: de have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde.
17. Men Jesus sagde til dem: vi have her ikke uden fem Brød og to Fiske.
18. Men han sagde: henter mig dem hid.
19. Og han bød Folket sætte sig ned paa Græsset, og tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen, og velsignede dem; og han brød dem, og gav sine Disciple Brødene, men Disciplene gave Folket dem.
20. Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede de overblevne Stykker, tolv Kurve fulde.
21. Men de, som aade, vare ved fem tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
22. Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae i Skibet, og i Forveien sætte over til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare.
23. Og der han havde ladet Folket fare, gik han paa et Bjerg afsides for at bede. Men det var blevet Aften, var han alene der.
24. Men Skibet var allerede midt paa Søen, og led Nød af Bølgerne; thi Veiret var dem imod.
25. Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.
26. Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: det er et Spøgelse; og de skrege af Frygt.
27. Men Jesus talede strax til dem og sagde: værer frimodige; det er mig, frygter ikke.
28. Men Peter svarede ham og sagde: Herre! dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.
29. Men han sagde: kom! Og Peter traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesus.
30. Men der han saae det stærke Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!
31. Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: du lidet Troende, hvi tvivlede du?
32. Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.
33. Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: du er sandelig Guds Søn.
34. Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.
35. Og der Folket paa samme sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land trindt omkring, og førte alle de Syge til ham.
36. Og de bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.