kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28

Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 25 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.

2. Men de frem af dem vare kloge, og de fem daarlige.

3. De daarlige toge deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.

4. Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper.

5. Og der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.

6. Men ved Midnat skete Anskrig: see, Brudgommen kommer; gaaer ham i møde!

7. Da blev Jomfruerne alle opvakte, og gjorde deres Lamper tilrette.

8. Men de daarlige sagde til de kloge: giver os af Eders Olie; thi vore Lamper udslukkes.

9. Men de kloge svarede og sagde: det matte ikke blive nok til os og Eder; men gaar heller hen til Sælgerne, og kjøber for Eder selv.

10. Men der de vare bortgangne at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.

11. Siden kom de andre Jomfruer, og sagde: Herre, Herre, lad op for os!

12. Men han svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, jeg kjender Eder ikke.

13. Vaager derfor, thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.

14. Thi ligsom en Mand, der drog udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,

15. og gav en frem Talenter, en anden to, og en anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands.

16. Da gik den, som havde annammet fem Talenter, hen og kjøbslog med dem, og vandt andre fem talenter.

17. Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to.

18. men den, som havde annammet det ene, gik bort og grov i Jorden og skjulte sin Herrens Penge.

19. Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre, og holdt Regnskab med dem.

20. Da gik den frem som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter: see jeg har vundet fem andre Talenter med dem.

21. Men hans Herre sagde til ham; vel, du gode og troe Tjener! du har væet tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind itl din Herres Glæde.

22. Da gik og den frem, som havde annammet to talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg har vundet to andre Talenter med dem.

23. Hans Herre sagde til ham: vel, du gode og troe Tjener; du har været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde.

24. Men den traadte frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre! jeg kjendte dig, at du er en haard mand, som høster, der du ikke saaede, og samler, der du ikke spredte;

25. frygtede hverfor gik jeg hen, og skjulte dit Talent i Jorden; se, der har du, hvad dit er.

26. Men hans Herre svarede og sagde til ham: du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, der jeg ikke saaede, og samler, der jeg ikke spredte,

27. derfor burde det dig, at have overantvordet Vexleterne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente.

28. Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som har ti Talenter.

29. Thi hver, som har, han skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo som ikke har, ham skal endog fratages det, han har.

30. Og kaster den udygtige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

31. Men naar Menneskenes Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin herligheds Trone.

32. Og alle Folkeslag skulle forsamles for ham, oghan skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene.

33. Og han skal stille Faarene ved sin høire Side, men Bukkene ved den venstre.

34. Da skal Kongen sige til dem ved hans høire Side: kommer hid, min Faders Velsignede! arver det Rige, som Eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt.

35. Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til Eder;

36. jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel,, og I kom til mig.

37. Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig, og gave dig Mad? eller tørstig, og gave dig at drikke?

38. Naar have vi seet dig fremmed, og taget dig til os? eller nøgen, og have klædt dig?

39. Naar have vi seet dig syg eller i Fængsel, og ere komne til dig?

40. Og Kongen skal svare: sandelig siger jeg Eder: hvad I have gjort mod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort mod mig.

41. Da skal han sige til dem ved den venstre Side: gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

42. Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at æde; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;

43. jeg var fremmed, og I toge mig ikke til Eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg, og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.

44. Da skulle de ogsaa svare ham og sige: Herre! naar have vi seet dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel, og have ikke tjent dig?

45. Da skal han svare dem og sige; sandelig siger jeg Eder: hvad I ikke have gjort mod een af disse Mindste, have I heller ikke gjort mod mig.

46. Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.