kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28

Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 4 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Da blev Jesus ført af Aanden i Ørken, at fristes af Djævelen.

2. Og der han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider.

3. Og Fristeren gik til ham og sagde: er du Guds Søn, da siig, at disse Stene blive Brød.

4. Men han svarede og sagde: der er skrevet: Mennesket lever ikke alene af Brød, men ved hvert Ord, som udgaar igennem Guds Mund.

5. Da tog Djævelen ham med sig til den hellige Stad og satte ham paa tindingen af Templet og sagde til ham:

6. er du Guds Søn, da kast dig selv herned; thi der er skrevet: han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.

7. Da sagde Jesus til ham: der er atter skrevet: du skal ikke friste Herren din Gud.

8. Atter tog Djævelen ham op med sig paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres herlighed, og sagde til ham:

9. Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig.

10. Da sagde Jesus til ham: vig bort, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.

11. Da forlod Djævelen ham, og see, Englene gik til ham og tjente ham.

12. Men der Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, veg han hen til Galilæa.

13. Og han forlod Nazareth og kom og boede i Capernaum, som ligger ved Søen, i Sebulons og Naphtalis Grændser,

14. at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:

15. Sebulons Land og Naphatalis Land, langs Søen paa denne Side Jordan, HedningernesGalilæa,

16. det folk, som sad i Mørke, har seet et stort Lys, og dem, som sadde i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys.

17. Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: omvender Eder thi Himmerigets Rige er kommet nær.

18. Men der Jesus vandrede ved den galilæiske Sø, saae han to Brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder, som kastede Garn i Søen; (thi de vare Fiskere).

19. Og han sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gjøre Eder til Menneske-Fiskere.

20. Men de forlode strax Garnene og fulgte ham.

21. Og der han gik frem derfra, saae han to andre Brødre, Jakobus, Zebedæus' Søn, og Johannes, hans Broder, i Skribet med deres Fader Zebedæus, at de bødte deres Garn; og han kaldte dem.

22. Men de forlode strax Skibet og deres Fader og fulgte ham.

23. Og Jesus gik omkring i det ganske Galilæa, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredede al Sygdom og al Skrøbelighed iblandt Folket.

24. Og hans Rygte kom ud over al Syria; og de førte ham alle dem, som lede ilde, som med adskillige Sygdomme og Piner vare behæftede, Besatte og Maanesyge og Værkbrudne; og han helbredede dem.

25. Og der fulgte ham meget Folk fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra hiin Side Jordan.