1. Da kom Skriftkloge og Pharisæer af Jesusalem til Jesus og sagde:
2. hvi overtræde dine Disciple de Gamles Vedtægt? thi de toe ikke deres Hænder, idet de æde Brødet.
3. Men han svarede og sagde til dem: hvi overtræde og I Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld?
4. Thi Gud har budet, sigende: ær Fader og Moder; og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.
5. Men I sige: hvo som siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er en Gave, han behøver ikke at ære sin Fader eller sin Moder.
6. Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld.
7. I Øienskalke! Esias spaaede retteligen om Eder, da han sagde:
8. dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund, og ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt fra mig.
9. Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
10. Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: hører til og forstaaer!
11. Ikke det, som indkommer i Munden, gjør Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.
12. Da gik hans Disciple frem og sagde til ham veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte denne Tale?
13. Men han svarede og sagde: hver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal med Rod oprykkes.
14. Lader dem fare, Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.
15. Men Peter svarede og sagde til ham: forklar os denne Lignelse.
16. Men Jesus sagde: ere og I endnu uforstandige?
17. Forstaae I ikke endnu, alt det, som indkommer i Munden, gaaer I Bugen og udføres ad den unaturlige Gang?
18. Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.
19. Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hoer, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser.
20. Disse ere de Ting, som gjøre Mennesket ureent; men at æde med utoede Hænder, gjør ikke Mennesket ureent.
21. Og Jesus gik bort derfra og drog til Thyrus' og Sidons Egne.
22. Og see, en cananæisk Kvinde kom fra de samme Grændser, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
23. Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans disciple til ham, bade ham og sagde: skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
24. Men han svarede og sagde: jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Huus.
25. Men hun kom og faldt ned for ham og sagde: Herre, hjælp mig!
26. Men han svarede og sagde: det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for smaa Hunde.
27. Men hun sagde: jo, Herre! Hunde æde dog og af de Smuler, som falde af deres Herres Bord.
28. Da svarede Jesus og sagde til hende: o Kvinde, din Tro er stor, dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.
29. Og Jesus gik frem derfra og kom til den galilæiske Sø, og han gik op paa et Bjerg og satte sig der.
30. Og meget Folk kom til ham og havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredte dem.
31. saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik, og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
32. Men Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: mig ynkes inderligen over Folket, thi de have nu tøvet hos mig tre Dage, og have Intet at æde; og lade dem fastende fare vil jeg ikke, paa det de ikke skulle forsmægte paa Veien.
33. Og hans Disciple sagde til ham: hveden skulle vi faae saa mange Brød, i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?
34. Og Jesus sagde til dem: hvor mange Brød have I? Men de sagde: syv og faa smaa Fiske.
35. Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden.
36. Og han tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, menDisciplene Folket.
37. Og de aade alle og bleve mættede; og de samlede de overblevne Stykker, syv Kurve fulde.
38. Men de, som aade, vare fire tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
39. Og der han havde ladet Folket fare, gik han i et Skib og kom til Magdalas Grændser.