kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28

Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 5 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Men der han saae Folket, steg han op paa et Bjerg; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham.

2. Og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:

3. Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.

4. Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.

5. Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.

6. Salige ere de som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mætte.

7. Salige ere de Barmhjertige, thi dem skal vederfares Barmhjertighed.

8. Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud.

9. Salige ere de Fredsommelige, thi de skulle kaldes Guds Børn.

10. Salige ere de, som lide Forfølgelse for Retfordigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.

11. Salige ere I, naar man bespotter og forfølger Eder og taler allehaande Ondt imod Eder for min Skyld og lyver det.

12. Glæder og fryder Eder, thi Eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for Eder.

13. I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes? Det duer til intet andet end at kastes ud og nedtrædes af Mennesker.

14. I ere Verdens Lys; den Stad som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.

15. Man tænder og ikke et Lys, og sætter det under en Skjeppe, men paa en Lysestage; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.

16. Lader saa Eders Lys skinne for Menneskene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene.

17. Mener ikke, at jeg er kommen at opløfte Loven eller Propheterne; jeg er ikke kommen at opløfte men at fuldkomme.

18. Thi sandelig siger jeg Eder: indtil Himlen og Jorden forgaae, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaae af Loven, indtil det skeer altsammen.

19. Derfor, hvo som løser eet af disse mindste Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den Mindste i Himmeriges Rige; men hvo som dem gjør og lærer, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.

20. Thi jeg siger Eder: uden Eders Retfærdighed overgaar de Skriftkloges og Pharisæers, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige

21. I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke ihjelslaae, men hvo som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen.

22. Men jeg siger Eder, at hver den, som er vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; men hvo som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo som siger: du daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.

23. Derfor, naar Du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder har noget imod dig,

24. saa lad blive din Gave der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave.

25. Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstaneren ikke skal overantvorde Dommeren dig, og Dommeren skal overantvorde Tjeneren dig, og du skal kastes i Fængsel.

26. Sandelig siger jeg dig: du skal slet ikke komme derudfra, førend du betaler den sidste Hvid.

27. I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke bedrive Hoer.

28. Men jeg siger Eder, at hver den, som seer paa en Kvinde for at begjære hende, har allerede bedrevet Hoer med hende i sit Hjerte.

29. Men dersom dit høire Øie forager dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske Legme, skal kastes i Helvede.

30. Og om din høire Haand forarger dig, hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske legme skal kastes i Helvede.

31. Der er sagt, at hvo som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.

32. Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Sag, gjør, at hun bedriver Hoer, og hvo som tager en Adskilt tilægte, bedriver Hoer.

33. I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.

34. Men jeg siger Eder, at I skulle aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Stol,

35. ei heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.

36. Du skal og ikke sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort.

37. Men Eders Tale skal være Ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde.

38. I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand.

39. Men jeg siger Eder, at I skulle ikke sætte Eder imod det onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa det høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til.

40. Og dersom Nogen vil gaae i Rette med dig og tage din kjortel, lad ham og beholde Kappen.

41. Og dersom Nogen tvinger dig til at gaae en Mil, gak to med ham.

42. Giv den, som beder dig, og vend ikke fra den, som vil laane af dig.

43. I have hørt, at der er sagt: du skal elske din Næste, og hade din Fjende.

44. Men jeg siger Eder: elsker Eders Fjender, velsigner dem, som Eder forbande, gjører dem godt, som Eder hade, og beder for dem, som gjøre Eder Skade og forfølge Eder,

45. paa det I skulle vorde Eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige.

46. Thi dersom I elske dem, som Eder elske, hvad have I da for Løn? Gjøre ikke ogsaa Toldere det Samme?

47. Og dersom I hilse Eders Brødre alene, hvad stort gjøre I da? Gjøre ikke Toldere ligesaa?

48. Værer da fuldkomne, ligesom Eders Fader i Himlene er fuldkommen.