19. Å, kor brått dei går til grunne,dei vert rivne bort ¬og endar i redsle.
20. Liksom vi vanvørder ein draumnår vi vaknar om morgonen,såleis vanvørder du synet ¬av deinår du reiser deg, Herre.
21. Så lenge eg var beisk i hugen,og kjende at det stakk i hjarta,
22. var eg dum og uvitug,som eit fe var eg imot deg.
23. Men eg vert alltid verande ¬hjå deg,du har gripe mi høgre hand.