27. Ditt gods ¬og dine handelsvarer,dine sjømenn ¬og dine styrmenn,dei som bøtte skadane dine,dine handelsmenn ¬og alle dine krigarar,heile mannskapet ¬som du hadde om bord,søkk i havet ¬den dagen du går under.
28. Når styrmennene skrik ¬i si naud,må beitemarkene skjelva.
29. Alle rorskarar ¬stig ut or sine skip,kvar sjømann, ¬kvar styrmann går i land.
30. Dei set i og ropar høgtog klagar bittert over deg;dei kastar jord på hovudetog velter seg i oska.
31. For di skuld ¬rakar dei seg snaueog bind syrgjeklede om seg.Med sorg i hugen græt deiog klagar bittert over deg.
32. Dei set i med likklageog syng ein syrgjesong ¬over deg:Kven har vorte tagal ¬som Tyrus,der han ligg midt uti sjøen?
33. Når varene dine ¬kom inn frå havet,metta du mange folkeslag.Med alt ditt gods ¬og alle dine varergjorde du kongar på jorda rike.
34. No er du knust ¬og sokken i havet;varene dine ¬og alt ditt mannskaphar gått til grunne med deg.
35. Alle som bur ¬på havsens strender,fæler når dei tenkjer på deg;kongane deira ¬er stive av skrekkog bleike i andletet av redsle.
36. Kjøpmenn i andre land ¬spottar deg.Du har vorte til skrekk og gru;borte er du for alltid.