1. Og jeg, Brødre! kunde ikke tale med Eder, som med Aandelige, men som med Kjødelige, som med Børn i Christus.
2. Jeg gav Eder Melk at drikke, og ikke haard mad; thi da kunde I end ikke taale den, ja, I kunne endnu ikke;
3. thi I ere endnu kjødelige. Efterdi der er Nid og Kiv og Tvedragt iblandt Eder, ere I da ikke kjødelige, og omgaaes efter menneskelig Viis?
4. Naar En siger: jeg er Paulus', men en anden: jeg er Apollos', ere I da ikke kjødelige?
5. Hvo er da Paulus? og hvo er Apollos? uden Tjenere, ved hvilke I bleve troende, og det, eftersom Herren har givet enhver.
6. Jeg plantede, Apollos vandede men Gud gav Væxt.
7. Saa er nu hverken den Noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Væxt.
8. Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal faae sin egen Løn efter sit eget Arbeide.
9. Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning.
10. Jeg lagde Grundvolden som en viis Bygmester, efter den Guds Naade, som mig er given, men en Anden bygger derpaa; hver see til, hvorledes han bygger.
11. Thi ingen kan lægge anden Grundvold end den, som lagt er, hvilken er Jesus Christus;
12. men dersom Nogen bygger paa denne Grundvold Guld, Sølv, dyrebare Stene, træ, hø, straa,
13. da skal hvers Gjerning blive aabenbar; thi Dagen skal gjøre det klart, ved Ild skal det aabenbares, og Ilden skal prøve, hvordan hvers Gjerning er.
14. Dersom Nogens gjerning, som han byggede derpaa, bliver fast, da skal han faae Løn;
15. dersom Nogens Gjerning bliver opbrændt, da skal han lide Skade; men han selv skal blive frelst, dog som igjennem Ild.
16. Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand boer i Eder?
17. Dersom Nogen fordærver Guds Tempel, han skal Gud fordærve; thi Guds Tempel er helligt, hvilket I ere.
18. Ingen bedrage sig selv! dersom Nogen lader sig tykkes at være viis iblandt Eder i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.
19. Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud, som skrevet staar: han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed;
20. og atter: Herren kjende de Vises Tanker, at de ere forfængelige.
21. Derfor rose Ingen sig af Mennesker, thi alle Ting ere Eders;
22. være sig Paulus, eller Apollos, eller Kephas, eller Verden, eller Liv, eller Død, eller det Nærværende, elller det Tilkommende; alle Ting ere Eders;
23. men I ere Christi, men Christus Guds.