1. Ydermere høres der Horeri iblandt Eder, og saadant Horeri, som ikke end nævnes iblandt Hedningerne, at En lever med sin Faders Hustru.
2. Og I ere opblæste og ere ikke meget mere sørgmodige, saa at den, som har gjort denne Gjerning, matte udstødes fra Eder?
3. Jeg for min Deel, skjøndt fraværende med Legemet, men nærværende med Aanden har allerede bedømt, som om jeg var nærværende, den som dette har saaledes bedrevet,
4. i vor Herrens Jesu Christi Navn, naar I ere forsamlede, og min Aand hos Eder, med vor Herrens Jesu Christus Kraft,
5. at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herrens Jesu Christi Dag.
6. Kun slet er Eders Roes! Vide I ikke, at en liden Surdeig syrer den hele Deig?
7. Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi ogsaa for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.
8. Derfor lader os holde højtid, ikke med den gamle Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.
9. Jeg har skrevet Eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere.
10. Dermed mener jeg ingenlunde Skjørlevnere i denne Verden eller Gjerrige eller Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden.
11. Men nu har jeg skrevet Eder, at i skulle Intet have at skaffe, dersom Nogen der kaldes en Broder, er en Skjørlevner eller Gjerrig eller en Afgudsdyrker eller en Skjendegjest eller en Dranker eller en Røver, at I skulle end ikke æde med den Saadan.
12. Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Nei, dømmer I dem, som ere iblandt Eder;
13. dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer I den Onde fra Eder!