22. Tænk på de mirakler, han udførte,de fantastiske undere ved Det Røde Hav.
23. Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk,men hans tjener Moses gik i forbøn for dem,så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede.
24. De nægtede at gå ind i det frugtbare land,for de troede ikke på Guds løfte.
25. De sad bare i deres telte og surmuledeog ville slet ikke høre på Herrens ord.
26. Derfor svor han højt og helligt,at oprørerne skulle dø i ørkenen.
27. Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslageneog gøres til flygtninge i fremmede lande.
28. Dernæst tilbad de Baʼal i Peor,de holdt fest og ofrede til livløse afguder.
29. Deres opførsel krænkede Herren dybt,og han lod en pest bryde ud iblandt dem.
30. Men Pinehas tog mod til sig og greb ind,og det gjorde, at plagen holdt op.