1. Halleluja!Tak Herren, for han er god.Hans trofasthed varer til evig tid.
2. Hvem har tal på alle hans undere?Hvordan kan vi nogensinde takke ham nok?
3. Velsignede er de, der gør det gode,de, der altid handler ret.
4. Husk på mig, Herre, når du velsigner dit folk,giv også mig del i dine goder.
5. Lad mig se dit folk få fremgang,lad mig glædes sammen med dine udvalgte,juble med det folk, som tilhører dig.
6. Vi har svigtet dig, som vore forfædre gjorde,vi har begået fejl og handlet forkert.
7. Vore forfædre ænsede ikke dine undere i Egypten,de glemte hurtigt din trofasthed imod dem,i stedet gjorde de oprør imod dig ved Det Røde Hav.
8. Alligevel frelste Herren sit folk for sin æres skyldog for at vise sin magt for verden.
9. Han truede Det Røde Hav, så det tørrede ud,og folket kunne gå tørskoet over.
10. Han frelste dem fra deres fjender,friede dem fra egypternes had.
11. Vandet skyllede hen over forfølgerne,så de druknede alle som en.
12. Da troede folket på Guds løfterog brød ud i lovsang til ham.
13. Men de glemte snart, hvad Herren havde gjort,de holdt op med at søge hans vilje.
14. I ørkenen krævede de kød at spise,de udfordrede Guds tålmodighed.
15. Han gav dem, hvad de forlangte,men straffede dem også for deres oprør.
16. Nogle i lejren blev misundelige på Mosesog på Aron, Guds udvalgte præst.
17. Som straf åbnede jorden sig og opslugte Datan,lukkede sig over Abiram og de medsammensvorne.
18. Ild for ned fra himlenog fortærede dem, der gjorde oprør.
19. Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv,de tilbad en afgud af metal.
20. De byttede Guds herlighed bortfor et billede af et dyr, der æder græs.
21. De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten,han, som reddede dem på forunderlig vis.
22. Tænk på de mirakler, han udførte,de fantastiske undere ved Det Røde Hav.
23. Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk,men hans tjener Moses gik i forbøn for dem,så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede.
24. De nægtede at gå ind i det frugtbare land,for de troede ikke på Guds løfte.
25. De sad bare i deres telte og surmuledeog ville slet ikke høre på Herrens ord.
26. Derfor svor han højt og helligt,at oprørerne skulle dø i ørkenen.
27. Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslageneog gøres til flygtninge i fremmede lande.
28. Dernæst tilbad de Baʼal i Peor,de holdt fest og ofrede til livløse afguder.
29. Deres opførsel krænkede Herren dybt,og han lod en pest bryde ud iblandt dem.
30. Men Pinehas tog mod til sig og greb ind,og det gjorde, at plagen holdt op.
31. Pinehas viste sig som en gudfrygtig mand,og det vil han altid blive husket for.
32. Ved Meribas kilder gjorde de oprør igen,og Moses faldt i unåde hos Herren.
33. De gjorde ham nemlig så oprørt,at han talte i vrede og handlede overilet.
34. De undlod også at tilintetgøre de folkeslag,som Herren havde befalet dem at udrydde.
35. De giftede sig tilmed ind i deres familier,lærte sig deres ugudelige skikke,
36. så de dyrkede de fremmedes afguderog derved blev skyld i deres egen ulykke.
37. De ofrede både deres sønner og døtretil de fremmede folkeslags guder.
38. Fordi de myrdede uskyldige børnog ofrede dem til afguderne,blev landet besmittet af det udgydte blod.
39. Guds folk var blevet urent i hans øjne,deres handlinger viste deres utroskab mod Herren.
40. Derfor blussede Guds vrede op imod dem,han følte afsky for sit ejendomsfolk.
41. Han overgav dem i fremmedes vold,deres fjender undertrykte dem.
42. De gjorde livet surt for demog kuede dem på alle måder.
43. Gang på gang befriede Herren sit folk,men de blev ved med at gøre oprørog falde dybere og dybere i synd.
44. Alligevel kunne han ikke lukke øjnene for deres nød,han hørte deres råb om nåde.
45. Han havde jo indgået en pagt med sit folk,og hans trofasthed forbød ham at udslette dem helt.
46. Han sørgede for, at de fremmede herskerefik medlidenhed med dem.
47. Vor Herre og Gud, frels os!Bring os tilbage fra landflygtigheden,så vi kan give dig taknemmelighedsofreog lovprise dit hellige navn.
48. Lovet være Herren, Israels Gud.Lad os prise ham nu og til evig tid.Lad hele folket svare: Amen!Halleluja!