19. Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv,de tilbad en afgud af metal.
20. De byttede Guds herlighed bortfor et billede af et dyr, der æder græs.
21. De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten,han, som reddede dem på forunderlig vis.
22. Tænk på de mirakler, han udførte,de fantastiske undere ved Det Røde Hav.
23. Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk,men hans tjener Moses gik i forbøn for dem,så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede.
24. De nægtede at gå ind i det frugtbare land,for de troede ikke på Guds løfte.
25. De sad bare i deres telte og surmuledeog ville slet ikke høre på Herrens ord.
26. Derfor svor han højt og helligt,at oprørerne skulle dø i ørkenen.
27. Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslageneog gøres til flygtninge i fremmede lande.
28. Dernæst tilbad de Baʼal i Peor,de holdt fest og ofrede til livløse afguder.
29. Deres opførsel krænkede Herren dybt,og han lod en pest bryde ud iblandt dem.
30. Men Pinehas tog mod til sig og greb ind,og det gjorde, at plagen holdt op.
31. Pinehas viste sig som en gudfrygtig mand,og det vil han altid blive husket for.
32. Ved Meribas kilder gjorde de oprør igen,og Moses faldt i unåde hos Herren.
33. De gjorde ham nemlig så oprørt,at han talte i vrede og handlede overilet.
34. De undlod også at tilintetgøre de folkeslag,som Herren havde befalet dem at udrydde.
35. De giftede sig tilmed ind i deres familier,lærte sig deres ugudelige skikke,
36. så de dyrkede de fremmedes afguderog derved blev skyld i deres egen ulykke.
37. De ofrede både deres sønner og døtretil de fremmede folkeslags guder.
38. Fordi de myrdede uskyldige børnog ofrede dem til afguderne,blev landet besmittet af det udgydte blod.
39. Guds folk var blevet urent i hans øjne,deres handlinger viste deres utroskab mod Herren.