1. Ve jer, der misbruger jeres magtog undertrykker de svage.Om natten udtænker I onde planerog fører dem ud i livet, så snart det bliver lyst.
2. I begærer jeres nabos hus og markerog overtager dem uden at have skrupler.I tilraner jer andre folks ejendom,som er gået i arv fra deres forfædre.
3. Derfor siger jeg, Herren:“Også jeg har udtænkt en plansom straf for al jeres ondskab.Jeg vil lægge et tungt åg på jeres skuldre,og så er det jer, der kommer ned med nakken.”
4. Når det sker, vil jeres fjender håne jerved at synge en klagesang for jer:“Åh, vi er helt knust,for Guds folk har mistet sit land.Herren har selv taget det fra osog delt det ud til ugudelige folkeslag.”
5. I, der har undertrykt andre,får ikke arvelod blandt Guds folk.
6. “Hold op med dine dommedagsprædikener,” siger folk.“Det kunne Gud da aldrig få sig selv til at gøre!”
7. Har Herren ikke været tålmodig med jer, Israels folk?Er det hans skyld, at han bliver nødt til at straffe jer?For de, der gør det gode,er det godt at høre profetens ord.
8. Herren siger: “I, som er mit folk,er nu blevet mine fjender.I kræver den fattiges kappe som betaling for et lånog river tøjet af folk, der går fredeligt på gaden.
9. I smider enker ud af deres hjemog fratager faderløse børn deres værdighed.