1. Ve jer, der misbruger jeres magtog undertrykker de svage.Om natten udtænker I onde planerog fører dem ud i livet, så snart det bliver lyst.
2. I begærer jeres nabos hus og markerog overtager dem uden at have skrupler.I tilraner jer andre folks ejendom,som er gået i arv fra deres forfædre.
3. Derfor siger jeg, Herren:“Også jeg har udtænkt en plansom straf for al jeres ondskab.Jeg vil lægge et tungt åg på jeres skuldre,og så er det jer, der kommer ned med nakken.”
4. Når det sker, vil jeres fjender håne jerved at synge en klagesang for jer:“Åh, vi er helt knust,for Guds folk har mistet sit land.Herren har selv taget det fra osog delt det ud til ugudelige folkeslag.”
5. I, der har undertrykt andre,får ikke arvelod blandt Guds folk.
6. “Hold op med dine dommedagsprædikener,” siger folk.“Det kunne Gud da aldrig få sig selv til at gøre!”
7. Har Herren ikke været tålmodig med jer, Israels folk?Er det hans skyld, at han bliver nødt til at straffe jer?For de, der gør det gode,er det godt at høre profetens ord.
8. Herren siger: “I, som er mit folk,er nu blevet mine fjender.I kræver den fattiges kappe som betaling for et lånog river tøjet af folk, der går fredeligt på gaden.
9. I smider enker ud af deres hjemog fratager faderløse børn deres værdighed.
10. I har gjort landet urent med jeres synd,derfor kommer ulykken over jer.I bliver sendt bort fra det land, jeg gav jer,et land, hvor der skulle være ro og fred.
11. For I vil kun høre på løgneprofeter,der lover jer fest og glade dage.
12. Engang vil jeg kalde Israels folk sammen,for jeg vil samle den tiloversblevne rest.Jeg vil lede dem som en mægtig fåreflokpå vej til en frodig græsmark.Der bliver et mylder af glade mennesker.
13. Jeg nedbryder fangenskabets portog fører mit folk hjem til deres eget land.Kongen selv går foran dem,Herren vil lede dem hjem.”