1. På den første dag i den 12. måned i det 12. år af vores eksil sagde Herren til mig:
2. “Du menneske, syng en sørgesang for Egyptens konge:Du var som en løve blandt nationerne,som et uhyre fra havet fór du frem,piskede Nilens vande opog trampede bredderne til mudder.
3. Men hør, hvad Herren siger til dig:Jeg fanger dig i mit fiskenet,sender min hær og trækker dig op,
4. lader dig ligge på bredden og dø,slænger dig ud i den øde ørken,så himlens fugle slår ned på dig,og jordens rovdyr mættes med dit kød.
5. Jeg spreder dit kød ud over bjergene,kaster dine knogler i dalenes kløfter.
6. Jeg lader jorden drikke dit blod,og bjergenes kløfter fyldes deraf.
7. Når dommens dag rammer dig,tildækker jeg himlens stjerner.Solen bliver gemt bag sorte skyer,og månens lys forsvinder.
8. Jeg slukker alle himlens lys,så hele dit land opsluges af mørke.
9. Rygtet om din skæbne vil nå ud til lande,som du aldrig har set eller hørt om,og folkene dér vil fyldes af frygt.