1. På den første dag i den 12. måned i det 12. år af vores eksil sagde Herren til mig:
2. “Du menneske, syng en sørgesang for Egyptens konge:Du var som en løve blandt nationerne,som et uhyre fra havet fór du frem,piskede Nilens vande opog trampede bredderne til mudder.
3. Men hør, hvad Herren siger til dig:Jeg fanger dig i mit fiskenet,sender min hær og trækker dig op,
4. lader dig ligge på bredden og dø,slænger dig ud i den øde ørken,så himlens fugle slår ned på dig,og jordens rovdyr mættes med dit kød.
5. Jeg spreder dit kød ud over bjergene,kaster dine knogler i dalenes kløfter.
6. Jeg lader jorden drikke dit blod,og bjergenes kløfter fyldes deraf.
7. Når dommens dag rammer dig,tildækker jeg himlens stjerner.Solen bliver gemt bag sorte skyer,og månens lys forsvinder.
8. Jeg slukker alle himlens lys,så hele dit land opsluges af mørke.
9. Rygtet om din skæbne vil nå ud til lande,som du aldrig har set eller hørt om,og folkene dér vil fyldes af frygt.
10. Mange folkeslag bliver lammet af rædsel,og deres konger ryster af skræk,når de ser, hvordan jeg svinger mit sværdog lader det ramme dig med frygtelig kraft.
11. For det er, hvad Gud Herren siger:Babyloniens konges sværd skal ramme dig.
12. Jeg sender verdens vældigste hær imod dig,den er berømt for sin grusomhed.Den raserer det, du er allermest stolt af,og udrydder både folk og husdyr.
13. Kvæget, der græsser langs floden, bliver udryddet.Ingen hove skal længere mudre vandet til,ingen menneskefødder forstyrre flodens ro.
14. Nilens vand bliver klart og gennemsigtigt,floden skal flyde som olivenolie, siger Herren.
15. Når jeg lægger dit land ødeog udrydder din befolkning,da vil folk indse, at jeg er Herren.
16. Da skal denne klagesang synges.Alle folkeslag skal stemme iog sørge over Egyptens skæbne, siger Herren.”
17. På den 15. dag i samme måned sagde Herren til mig:
18. “Du menneske, sørg over Egypten, for jeg styrter landet ned i dødsriget sammen med andre, mægtige nationer.
19. Du Egypten, er du mon bedre end de andre?Kom ned og lig blandt de andre gudløse!
20. Egypterne skal dø som alle andre.Sværdet er draget og vil ramme dem alle.
21. Dødsrigets helte tager imod dem med skadefryd,giver dem plads iblandt alle de faldne.‘Nu er de gudløse egyptere faldet,’ råber de.‘Heltene er pludselig blevet så tavse.’
22. Der ligger Assyriens mægtige fyrster.Alle blev dræbt, de faldt for sværdet.
23. De ligger i dødsrigets inderste kroge.Skønt de spredte rædsel på jorden,endte dog alle som offer for sværdet.
24. Elams mægtige konger er der,omgivet af deres faldne krigere.Alle blev dræbt, de faldt for sværdet.I live spredte de rædsel omkring sig.Nu ligger de mellem de andre gudløse.Deres skæbne blev som alle andres.
25. Blandt dødsrigets dræbte fik de et hvilested,omgivet af deres faldne krigere.Alle de gudløse segnede for sværdet,for de spredte rædsel i de levendes land.Nu må de bide skammen i sig,for de faldt selv for sværdet til sidst.
26. Der ligger Mesheks og Tubals fyrster,omgivet af deres faldne krigere.I live spredte de rædsel omkring sig.Nu ligger de mellem de andre gudløse.
27. De ligger ikke blandt de gamle helte,som fik en ærefuld begravelseog fik deres våben med i dødsriget,sværdet under hovedet og skjoldet over kroppen,for de spredte rædsel i de levendes land.
28. Egypten, dine krigere må ligge mellem de gudløse,side om side med alle de andre dræbte.
29. Der ligger Edoms konger og fyrster,som fik deres grav blandt de slagne,blandt de gudløse, der endte i døden.
30. Alle nordens fyrster ligger slagne dernede,side om side med folkene fra Sidon.Alle de gudløse segnede for sværdet.De spredte skræk og rædsel omkring sig,men nu må de bide skammen i sigsammen med de andre gudløse i graven.
31. Når egypterkongen ender på det sted,kan han se på de andre og trøste sig med,at han ikke er den eneste, der tabte en krig.