7. Samuel vidste ikke, at det var Herren, som kaldte, for han havde aldrig før oplevet, at Herren talte til ham.
8. Så da Herren kaldte for tredje gang, sprang Samuel igen op, løb ind til Eli og sagde: “Du kaldte! Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Da gik det op for Eli, at det var Herren, som havde kaldt på drengen;
9. og han sagde til Samuel: “Gå ind og læg dig. Hvis nogen kalder på dig igen, skal du svare: ‘Ja, Herre, din tjener lytter.’ ” Så gik Samuel tilbage og lagde sig igen.
10. Da kom Herren og kaldte på ham som før: “Samuel! Samuel!” Denne gang svarede Samuel: “Ja, Herre, din tjener lytter.”
11. “Jeg vil lade noget ske i Israel, som vil chokere enhver, der hører om det,” sagde Herren.
12. “Da vil alt det, jeg har forudsagt om Elis slægt, gå i opfyldelse.
13. Sig til ham, at hans slægt er dømt for evigt, for selv om han vidste, at hans sønner ringeagtede mig, så gjorde han intet for at standse dem.
14. Derfor har jeg svoret, at Elis og hans sønners synd aldrig vil blive tilgivet ved nogen form for offer.”
15. Samuel blev liggende til det blev morgen. Så åbnede han døren til helligdommen og gik udenfor; for han var bange for at fortælle Eli, hvad Herren havde sagt.
16. Imidlertid kaldte Eli på ham: “Samuel, min dreng!” “Ja,” svarede Samuel.