1-2. På den tid var et budskab fra Herren en sjældenhed, og et syn var noget ganske usædvanligt. Samuel var endnu ganske ung og gjorde tjeneste i helligdommen under opsyn af Eli, som nu var næsten helt blind. En aften skete der noget. Eli havde lagt sig til at sove på sin sædvanlige plads.
3. Lamperne brændte for Guds ansigt inde i helligdommen, hvor Samuel havde lagt sig til hvile, og hvor pagtens ark også stod.
4. Pludselig kaldte Herren: “Samuel! Samuel!” “Ja,” svarede Samuel
5. og løb ind til Eli: “Du kaldte? Her er jeg!” Men Eli svarede: “Nej, jeg kaldte ikke på dig. Gå du bare ind og læg dig igen.” Det gjorde Samuel så.
6. Men Herren kaldte igen: “Samuel! Samuel!” Atter sprang Samuel op og løb ind til Eli: “Du kaldte! Hvad er der?” “Nej,” svarede Eli, “jeg kaldte ikke. Gå nu ind og læg dig.”
7. Samuel vidste ikke, at det var Herren, som kaldte, for han havde aldrig før oplevet, at Herren talte til ham.
8. Så da Herren kaldte for tredje gang, sprang Samuel igen op, løb ind til Eli og sagde: “Du kaldte! Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Da gik det op for Eli, at det var Herren, som havde kaldt på drengen;
9. og han sagde til Samuel: “Gå ind og læg dig. Hvis nogen kalder på dig igen, skal du svare: ‘Ja, Herre, din tjener lytter.’ ” Så gik Samuel tilbage og lagde sig igen.
10. Da kom Herren og kaldte på ham som før: “Samuel! Samuel!” Denne gang svarede Samuel: “Ja, Herre, din tjener lytter.”
11. “Jeg vil lade noget ske i Israel, som vil chokere enhver, der hører om det,” sagde Herren.
12. “Da vil alt det, jeg har forudsagt om Elis slægt, gå i opfyldelse.
13. Sig til ham, at hans slægt er dømt for evigt, for selv om han vidste, at hans sønner ringeagtede mig, så gjorde han intet for at standse dem.
14. Derfor har jeg svoret, at Elis og hans sønners synd aldrig vil blive tilgivet ved nogen form for offer.”
15. Samuel blev liggende til det blev morgen. Så åbnede han døren til helligdommen og gik udenfor; for han var bange for at fortælle Eli, hvad Herren havde sagt.
16. Imidlertid kaldte Eli på ham: “Samuel, min dreng!” “Ja,” svarede Samuel.
17. “Hvad sagde Herren?” spurgte Eli. “Fortæl mig det hele. Må Gud straffe dig, hvis du skjuler noget for mig!”
18. Så fortalte Samuel ham alt, hvad Herren havde sagt. “Hvem kan sætte sig op mod Herren?” sukkede Eli. “Han må gøre, hvad han finder bedst.”
19. Herren velsignede Samuel allerede under hans opvækst og opfyldte alle de profetiske ord, han gav ham,
20. så hele Israel fra Dan i nord til Beʼersheba i syd var klar over, at Samuel var en sand profet.
21. Herren fortsatte med at åbenbare sig i Shilo, og Samuel gav Guds åbenbaring videre.