13. Sig til ham, at hans slægt er dømt for evigt, for selv om han vidste, at hans sønner ringeagtede mig, så gjorde han intet for at standse dem.
14. Derfor har jeg svoret, at Elis og hans sønners synd aldrig vil blive tilgivet ved nogen form for offer.”
15. Samuel blev liggende til det blev morgen. Så åbnede han døren til helligdommen og gik udenfor; for han var bange for at fortælle Eli, hvad Herren havde sagt.
16. Imidlertid kaldte Eli på ham: “Samuel, min dreng!” “Ja,” svarede Samuel.
17. “Hvad sagde Herren?” spurgte Eli. “Fortæl mig det hele. Må Gud straffe dig, hvis du skjuler noget for mig!”
18. Så fortalte Samuel ham alt, hvad Herren havde sagt. “Hvem kan sætte sig op mod Herren?” sukkede Eli. “Han må gøre, hvad han finder bedst.”
19. Herren velsignede Samuel allerede under hans opvækst og opfyldte alle de profetiske ord, han gav ham,
20. så hele Israel fra Dan i nord til Beʼersheba i syd var klar over, at Samuel var en sand profet.
21. Herren fortsatte med at åbenbare sig i Shilo, og Samuel gav Guds åbenbaring videre.