1. Mens israelitterne lå i lejr oppe ved Jizreʼelflodens kilde, havde filistrene mønstret deres samlede hær ved byen Afek.
2. De fem filisterkonger var troppet op med hver deres hærstyrker, og David og hans mænd var fulgt med i bagtroppen af kong Akishʼ hær.
3. Da de fire andre filisterkonger så David og hans mænd, sagde de til Akish: “Hvad laver de hebræere her?” Han svarede: “Det er David, som i sin tid flygtede fra kong Saul i Israel. Han har været i min tjeneste i årevis, og jeg har aldrig haft noget at udsætte på ham.”
4. “Send den mand hjem til den by, du har givet ham at bo i,” forlangte de øvrige konger. “Hvis han deltager i krigen, kan vi risikere, at han falder os i ryggen. Her får han jo en perfekt anledning til at genvinde Sauls tillid.
5. Det er trods alt den selv samme mand, som Israels kvinder hyldede med ordene: ‘Saul har besejret sine tusinder, men David har besejret sine titusinder.’ ”
6. Så kaldte Akish på David og hans mænd og sagde: “Jeg sværger ved den levende Gud, at jeg sætter pris på den loyalitet, I har udvist,” sagde han. “Hvis det stod til mig, ville I få lov til at følge med os i kamp. Men de andre konger siger nej.
7. Gå nu stille og roligt tilbage til jeres by, så vi ikke rager uklar med de andre konger.”
8. “Jamen, hvad har jeg gjort?” udbrød David. “Har jeg ikke altid været loyal over for dig? Hvorfor må jeg ikke få lov til at kæmpe mod min herres fjender?”
9. “I mine øjne er du som sendt af Gud,” forsikrede kong Akish David, “men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at de andre ikke vil have dig med.
10. Gør nu, som jeg siger, og tag hjem i morgen ved daggry.”
11. Tidligt næste morgen vendte David og hans mænd så tilbage til filistrenes land, mens hæren drog videre i retning af Jizreʼeldalen.