8. Derefter sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde tørt land,
9. men duen fandt ingen steder at lande. Vandet stod endnu for højt, så den vendte tilbage til arken. Noa rakte hånden ud og tog duen ind igen.
10. Syv dage senere sendte Noa duen af sted for anden gang,
11. og denne gang vendte den tilbage ved aftenstid med et frisk olivenblad i næbbet. Så var Noa klar over, at jorden var ved at blive tør.
12. En uge senere sendte han duen af sted igen, og denne gang vendte den ikke tilbage.
13. På den første dag i den første måned i det år, Noa fyldte 601 år, fjernede han noget af arkens tag og så, at det meste af vandet var væk.
14. Men først to måneder senere var jorden tilstrækkelig tør, så de kunne gå ud.
15. Så sagde Gud til Noa:
16. “Gå ud af arken med din kone, dine sønner og deres koner
17. og tag alle fuglene og dyrene med dig, så de kan formere sig og sprede sig over jorden.”