1-2. Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i arken. Han standsede vandstrømmen fra jordens indre og lukkede himlens sluser, så styrtregnen holdt op. Samtidig sendte han en vind, så vandet begyndte at synke.
3. Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde været prisgivet vandmasserne,
4. gik den på grund i Ararats bjerge. Det skete den 17. dag i den syvende måned.
5. Vandet fortsatte langsomt med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.
6. Noa ventede i endnu 40 dage. Derefter åbnede han en luge
7. og sendte en ravn af sted. Ravnen kom ikke tilbage, men fløj omkring, indtil vandet var borte fra jorden.
8. Derefter sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde tørt land,
9. men duen fandt ingen steder at lande. Vandet stod endnu for højt, så den vendte tilbage til arken. Noa rakte hånden ud og tog duen ind igen.
10. Syv dage senere sendte Noa duen af sted for anden gang,
11. og denne gang vendte den tilbage ved aftenstid med et frisk olivenblad i næbbet. Så var Noa klar over, at jorden var ved at blive tør.
12. En uge senere sendte han duen af sted igen, og denne gang vendte den ikke tilbage.
13. På den første dag i den første måned i det år, Noa fyldte 601 år, fjernede han noget af arkens tag og så, at det meste af vandet var væk.
14. Men først to måneder senere var jorden tilstrækkelig tør, så de kunne gå ud.
15. Så sagde Gud til Noa:
16. “Gå ud af arken med din kone, dine sønner og deres koner
17. og tag alle fuglene og dyrene med dig, så de kan formere sig og sprede sig over jorden.”
18. Noa forlod da arken sammen med sin kone, sine sønner og deres koner.
19. Og alle dyrene forlod arken parvis.
20. Derpå byggede Noa et alter og ofrede nogle af de rene dyr og fugle til Herren.
21. Brændofferet behagede Herren, og han sagde til sig selv: “Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, selvom deres tanker er onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udslette alt liv på jorden.
22. Så længe jorden står, skal forår og efterår, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre.”