12. En uge senere sendte han duen af sted igen, og denne gang vendte den ikke tilbage.
13. På den første dag i den første måned i det år, Noa fyldte 601 år, fjernede han noget af arkens tag og så, at det meste af vandet var væk.
14. Men først to måneder senere var jorden tilstrækkelig tør, så de kunne gå ud.
15. Så sagde Gud til Noa:
16. “Gå ud af arken med din kone, dine sønner og deres koner
17. og tag alle fuglene og dyrene med dig, så de kan formere sig og sprede sig over jorden.”
18. Noa forlod da arken sammen med sin kone, sine sønner og deres koner.
19. Og alle dyrene forlod arken parvis.
20. Derpå byggede Noa et alter og ofrede nogle af de rene dyr og fugle til Herren.
21. Brændofferet behagede Herren, og han sagde til sig selv: “Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, selvom deres tanker er onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udslette alt liv på jorden.
22. Så længe jorden står, skal forår og efterår, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre.”