18. “Nej, den elendighed kan du takke dig selv for,” svarede Elias, “for det er dig og din fars slægt, der nægter at adlyde Herrens befalinger, fordi I hellere vil dyrke Baʼal.
19. Men hør nu her! Du skal kalde hele Israels folk sammen på Karmels bjerg. Der vil jeg mødes med dem og de 450 baʼalsprofeter og de 400 Asheraprofeter, som Jezabel har ansat.”
20. Ahab indkaldte så hele folket og alle sine profeter til at samles på Karmels bjerg.
21. Elias stillede sig op foran hele forsamlingen og råbte: “Hvor længe vil I stå med et ben i hver lejr? Hvis I mener, at Herren er den sande Gud, så bring jeres ofre til ham, men mener I, det er Baʼal, så bring jeres ofre til ham.” Der var dødstille.
22. Så fortsatte Elias: “Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage, mens der er 450 baʼalsprofeter.
23. Men lad os nu få fat i to ungtyre. Så skal Baʼals profeter vælge, hvilken af dem de vil have. Derpå skal de partere den og lægge den oven på brændet på Baʼals alter. Men de må ikke tænde ild! Derefter gør jeg den anden tyr i stand og lægger den oven på brændet på Herrens alter—uden at tænde ild!
24. Så skal I bede til jeres gud, mens jeg vil bede til Herren. Den gud, der svarer ved at sende ild fra himlen og antænde brændet på sit alter, er den sande Gud!”Hele forsamlingen syntes godt om det forslag.
25. Så vendte Elias sig mod baʼalsprofeterne. “I kan begynde, siden I er de fleste,” sagde han. “Vælg jeres tyr, gør den i stand og bed til jeres gud. Men I må ikke sætte ild til brændet!”
26. Så tog de den ene tyr, gjorde den i stand og lagde den på Baʼals alter, og fra morgen til middag råbte de på Baʼal. “Åh Baʼal, hør os!” råbte de, men der hørtes ikke en lyd, og der skete ingen verdens ting. Så dansede og hoppede de rundt om alteret, til de var helt udmattede.
27. Ved middagstid begyndte Elias at håne dem. “I må råbe noget højere!” sagde han. “Det er jo en gud, I skal råbe op! Enten sidder han og filosoferer, eller han er gået på toilettet, eller han er ude at rejse. Måske er han faldet i søvn, så han først lige skal vågne?”
28. Så råbte de endnu højere og skar sig selv med sværd og spyd, til blodet flød, sådan som de havde for vane i deres ritualer.
29. De fortsatte med deres desperate råben og skrigen til langt ud på eftermiddagen, men der var stadig intet svar—ikke en lyd!
30. Til sidst råbte Elias til folket: “Kom herover til mig!” Og mens hele forsamlingen flokkedes om ham, gav han sig til at genopbygge Herrens alter, som var blevet revet ned.
31. Han udvalgte sig 12 sten, der skulle symbolisere de 12 stammer, efterkommerne af Jakobs 12 sønner, ham, som Herren selv havde givet navnet Israel.
32. Med disse sten genopbyggede han alteret. Derefter gravede han en rende rundt om alteret,
33. lagde brændet til rette, parterede ungtyren og lagde kødet oven på alterbrændet.
34. “Fyld fire krukker med vand,” sagde han så, “og øs vandet over brændofferet og brændet!”Da det var gjort, sagde han: “Én gang til!” Så gjorde de det igen. “Og så en sidste gang!” sagde han. Så hældte de vand over for tredje gang
35. med det resultat, at vandet drev ned ad alteret og fyldte renden rundt om.
36. På det tidspunkt hvor man bringer aftenofferet, gik Elias frem til alteret og bad: “Herre, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, lad det i dag blive klart for enhver, at du er Israels Gud, og at jeg som din tjener har gjort det her på din befaling!
37. Herre, hør min bøn! Svar mig, så dette folk kan forstå, at du er deres Gud, og at du ønsker at føre dem tilbage til dig!”
38. Da faldt Herrens ild fra himlen og fortærede brændofferet, brændet, stenene og jorden rundt om, ja selv vandet i renden slikkede ilden op!