5. Fjella skalv for Herren,ja, Sinai skalv for Herren, ¬Israels Gud.
6. I Sjamgars, Anat-sonens, dagar,i Jaels tid, låg vegane aude.Ferdafolk laut fara ¬utanfor allfarveg.
7. Det fanst ingen førar i Israelfør eg, Debora, stod fram,før eg stod fram, ei mor i Israel.
8. Dei valde seg nye gudar.Då stod det strid i portane.Men kvar såg ein skjold og spydhjå dei førti tusen i Israel?
9. Mitt hjarta bankar ¬for Israels hovdingar,for folket som viljug møtte fram.Lova Herren!
10. Tenk etter, ¬de som rid på blakke esel,de som sit på dyre teppe,og de som vandrar etter vegen.
11. Høyr kor dei jublar,dei som deler hærfang ¬attmed brunnane.Der prisar dei ¬Herrens rettferdsverk,hans frelsesverk ¬mot folket i Israel.Då steig Herrens folk ¬ned til portane.
12. Vakna, Debora, vakna!Vakna, røysta i og kved!Reis deg, Barak!Før fangane bort, ¬du Abinoamsson!
13. Då drog dei ned til hovdingane,dei som var att;Herrens folk ¬drog ned til meg som heltar.
14. Frå Efraim steig dei ned i dalen,så kom Benjamin ¬mellom dine ætter.Frå Makir steig hovdingar ned;frå Sebulon kom menn ¬med førarstav.
15. Hovdingar frå Jissakar ¬fylgde Debora;Jissakar kom, ¬og Barak var med;i hans fotefar fylgde dei ¬ned i dalen.Attmed bekkene i Rubenheldt dei lange rådleggingar.
16. Kvi vart du sitjande ¬mellom kløvkorgene,lydande på hjuring-fløyter?Attmed bekkene i Rubenheldt dei lange rådleggingar.
17. Gilead heldt seg i ropå den andre sida av Jordan.Og Dan, ¬kvi drygde han attmed skipa?Asjer som budde ¬utmed havsens strand,inni vikane heldt han seg i ro.
18. Men Sebulon var eit folk ¬som våga livet;det same gjorde Naftalipå høgdene der striden stod.
19. Kongar kom og stridde,ja, Kanaans kongar striddeved Ta’anak, ¬attmed Megiddo-bekken;men dei tok ikkje sølv ¬til hærfang.
20. Stjernene stridde ¬frå himmelen,frå sine baner ¬stridde dei mot Sisera.