1. Vi, som ere stærke, bør da bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.
2. Hver af os være sin Næste til Behag i det Gode, til Opbyggelse.
3. Thi ogsaa Christus levede ikke sig selv til Behag; men som skrevet staaer: deres Forhaanelser, som dig forhaane ere faldne paa mig.
4. Thi hvadsomhelst tilforn er skrevet, det er skrevet os til Lærdom, paa det vi skulle have Haab ved taalmodighed og Skriftens Trøst.
5. Men Taalmodighedens og Trøstens Gud giver Eder at have eet Sind indbyrdes efter Christus Jesus,
6. at I eendrægteligen med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Christi Fader.
7. Derfor antager Eder hverandre, ligesom Christus har antaget sig os, til Guds Ære.
8. Jeg siger nemlig, at Jesus Christus er bleven Omskærelsens Tjener for Guds Sanddrugheds Skyld til at stadfæste Forjættelserne til Fædrene;
9. men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: derfor vil jeg bekjende dig iblandt hedningerne og lovsynge dit Navn.
10. Og atter siges der: fryder Eder, I hedninger, med hans Folk!
11. Og atter: lover Herren alle Hedninger, og priser ham, alle Folk!
12. Og atter siger Esaias: der skal være en Rod af Issai, og den, som opstaaer at regjere over Hedningerne, paa ham skulle Hedningerne haabe.
13. Men haabets Gud fylde Eder med al Glæde og Fred, idet I troe, at I kunne vorde rige i Haabet ved den Hellig Aands Kraft.
14. Iøvrigt, mine Brødre! er jeg og selv forvisset om Eder, at ogsaa i ere fulde af Godhed, og rige paa al Kundskab, i stand til at paaminde hverandre.
15. Dog har jeg for en Deel tilskrevet Eder, mine Brødre! noget dristigere for at paaminde Eder efter den Naade, som mig er givet af Gud,