15. og sagde: hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade Eder ham? men de udtællede ham tredive sølvpenninge.
16. Og fra den Stund søgte han beleilig Tid til at forraade ham.
17. Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Høitid gik Disciplene til Jesus, og sagde til ham; hvor vil du, at vi skulle berede for dig at æde Paaskelammet?
18. Men han sagde: gaar ind i Staden til en viis mand, og siger til ham: Mesteren siger; min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple.
19. Og Disciplene gjorde, ligesom Jesus befoel dem, og beredte Paaskelammet.
20. Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv.
21. Og der de aade, sagde han: sandelig siger jeg Eder, at Een af Eder skal forraade mig.
22. Og de bleve saare bedrøved, og begyndte hver især at sige til ham: Herre, er det mig?
23. Men han svarede og sagde: den, som dyppede Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.
24. Menneskens Søn gaaer vel bort, som der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske bedre, om han aldrig var født.
25. Men Judas, som ham forraadte, svarede og sagde: er det mig, Mester? Han sagde til ham: du har sagt det.
26. Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød det og gav Disciplene det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme.
27. Og han tog Kalken og takkede, og gav dem den og sagde: drikker Alle deraf;
28. thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.