22. Da gik og den frem, som havde annammet to talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg har vundet to andre Talenter med dem.
23. Hans Herre sagde til ham: vel, du gode og troe Tjener; du har været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde.
24. Men den traadte frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre! jeg kjendte dig, at du er en haard mand, som høster, der du ikke saaede, og samler, der du ikke spredte;
25. frygtede hverfor gik jeg hen, og skjulte dit Talent i Jorden; se, der har du, hvad dit er.
26. Men hans Herre svarede og sagde til ham: du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, der jeg ikke saaede, og samler, der jeg ikke spredte,
27. derfor burde det dig, at have overantvordet Vexleterne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente.
28. Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som har ti Talenter.
29. Thi hver, som har, han skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo som ikke har, ham skal endog fratages det, han har.
30. Og kaster den udygtige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.