24. Men han svarede og sagde: jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Huus.
25. Men hun kom og faldt ned for ham og sagde: Herre, hjælp mig!
26. Men han svarede og sagde: det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for smaa Hunde.
27. Men hun sagde: jo, Herre! Hunde æde dog og af de Smuler, som falde af deres Herres Bord.
28. Da svarede Jesus og sagde til hende: o Kvinde, din Tro er stor, dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.
29. Og Jesus gik frem derfra og kom til den galilæiske Sø, og han gik op paa et Bjerg og satte sig der.
30. Og meget Folk kom til ham og havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredte dem.
31. saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik, og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
32. Men Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: mig ynkes inderligen over Folket, thi de have nu tøvet hos mig tre Dage, og have Intet at æde; og lade dem fastende fare vil jeg ikke, paa det de ikke skulle forsmægte paa Veien.
33. Og hans Disciple sagde til ham: hveden skulle vi faae saa mange Brød, i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?
34. Og Jesus sagde til dem: hvor mange Brød have I? Men de sagde: syv og faa smaa Fiske.
35. Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden.
36. Og han tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, menDisciplene Folket.
37. Og de aade alle og bleve mættede; og de samlede de overblevne Stykker, syv Kurve fulde.
38. Men de, som aade, vare fire tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
39. Og der han havde ladet Folket fare, gik han i et Skib og kom til Magdalas Grændser.