Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 15:1-11 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Da kom Skriftkloge og Pharisæer af Jesusalem til Jesus og sagde:

2. hvi overtræde dine Disciple de Gamles Vedtægt? thi de toe ikke deres Hænder, idet de æde Brødet.

3. Men han svarede og sagde til dem: hvi overtræde og I Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld?

4. Thi Gud har budet, sigende: ær Fader og Moder; og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.

5. Men I sige: hvo som siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er en Gave, han behøver ikke at ære sin Fader eller sin Moder.

6. Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld.

7. I Øienskalke! Esias spaaede retteligen om Eder, da han sagde:

8. dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund, og ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt fra mig.

9. Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.

10. Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: hører til og forstaaer!

11. Ikke det, som indkommer i Munden, gjør Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 15