24. Men Skibet var allerede midt paa Søen, og led Nød af Bølgerne; thi Veiret var dem imod.
25. Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.
26. Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: det er et Spøgelse; og de skrege af Frygt.
27. Men Jesus talede strax til dem og sagde: værer frimodige; det er mig, frygter ikke.
28. Men Peter svarede ham og sagde: Herre! dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.
29. Men han sagde: kom! Og Peter traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesus.
30. Men der han saae det stærke Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!
31. Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: du lidet Troende, hvi tvivlede du?
32. Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.
33. Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: du er sandelig Guds Søn.
34. Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.
35. Og der Folket paa samme sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land trindt omkring, og førte alle de Syge til ham.
36. Og de bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.