23. Og der han havde ladet Folket fare, gik han paa et Bjerg afsides for at bede. Men det var blevet Aften, var han alene der.
24. Men Skibet var allerede midt paa Søen, og led Nød af Bølgerne; thi Veiret var dem imod.
25. Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.
26. Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: det er et Spøgelse; og de skrege af Frygt.
27. Men Jesus talede strax til dem og sagde: værer frimodige; det er mig, frygter ikke.
28. Men Peter svarede ham og sagde: Herre! dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.
29. Men han sagde: kom! Og Peter traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesus.
30. Men der han saae det stærke Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!
31. Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: du lidet Troende, hvi tvivlede du?
32. Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.
33. Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: du er sandelig Guds Søn.
34. Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.
35. Og der Folket paa samme sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land trindt omkring, og førte alle de Syge til ham.
36. Og de bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.