2. Og meget Folk forsamledes til ham, saa han steg i Skibet og satte sig; og alt Folket stod paa Strandbredden.
3. Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: see, en Sædemand gik ud at saae.
4. Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom, og aade det op.
5. Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord: og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6. Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde rod, visnede det.
7. Men Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op, og kvalte det.
8. Men Noget faldt i god Jord, og bar Frugt; Noget hundrede Fold, men Noget Tresindstyve Fold, men Noget dredive Fold.
9. Hvo som haver Øren at høre med, han høre!
10. Og disciplene gik til ham og sagde til ham: hvi taler du til dem ved Lignelser?
11. Men han svarede og sagde til dem: Eder er det givet at forstaae Himmeriges Rige Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
12. Thi hvo som haver, han skal gives og han skal have til Overflod; men Hvo som ikke haver, ham skal endog fratages, det han haver.
13. Derfor taler jeg til dem ved Lignelser, fordi de skjøndt seende dog ikke see, og hørende dog ikke høre, og forstaae ikke heller.
14. Og i dem fuldkommes Esaias' Spaadom, som siger: med Eders Øren skulle I høre, og dog ikke forstaae, og se med Eders Øine, og ikke fatte.