34. Herren er sandelig opstanden, og seet af Simon.
35. Og de fortalte de Ting, som vare skete paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.
36. Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem, og han sagde til dem: Fred være med Eder!
37. Da forfærdedes de og betoges af Frygt og mente, at de saae en Aand.
38. Og han sagde til dem: hvi ere I saa bestyrtede? og hvi opstige saadanne tanker i Eders hjerter?
39. Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand har ikke Kjød og Been, som I see, at jeg har.
40. Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
41. Men der de for Glæde endnu ikke troede og forundrede sig, sagde han til dem: have I her Noget at æde?
42. Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk og af en Honningkage.
43. Og han tog det og aad det for deres Øine.
44. Men han sagde til dem: dette er hvad jeg sagde Eder, der jeg endnu var hos Eder, at de Ting bør allesammen at fuldkommes, som ere skrevne i Moses' Lov og Propheterne og Psalmerne om mig.
45. Da oplod han deres Forstand, at de forstode Skrifterne.
46. Og han sagde til dem: saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christus at lide og at opstaae fra de Døde tredie Dag;
47. Og i hans Navn at prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem.
48. Men I ere Vidner til disse Ting.
49. Og see, jeg sender min Faders Forjættelse over Eder; men I skulle blive I Jerusalems Stad, indtil I blive iførte med Kraft af det Høie.
50. Men han førte dem hen ud indtil Bethanien, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.