34. Herren er sandelig opstanden, og seet af Simon.
35. Og de fortalte de Ting, som vare skete paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.
36. Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem, og han sagde til dem: Fred være med Eder!
37. Da forfærdedes de og betoges af Frygt og mente, at de saae en Aand.
38. Og han sagde til dem: hvi ere I saa bestyrtede? og hvi opstige saadanne tanker i Eders hjerter?
39. Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand har ikke Kjød og Been, som I see, at jeg har.
40. Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
41. Men der de for Glæde endnu ikke troede og forundrede sig, sagde han til dem: have I her Noget at æde?
42. Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk og af en Honningkage.
43. Og han tog det og aad det for deres Øine.