11. Men fuldender nu og at gjøre det, at ligesom der var Redebonhed til at ville, der saaledes og maa være til at fuldende efter Evne.
12. Thi dersom Redebonhed er forhaanden, da er Enhver velbehagelig, i Forhold til det, han har, ei i Forhold til det, han ikke har
13. Ikke at Andre skulle have Lettelse, og I byrde,
14. men efter Ligelighed, saa at paa nærværende Tid Eders Overlod maa komme deres Trang til hjælp, paa det og deres Overflod herefter maaa kommes trang til hjæl, faa der bliver Ligelighed;
15. ligesom skrevet er: den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.
16. Men Gud være Tak, som vakte den samme Iver for Eder i Titus Hjerte!
17. Thi vel modtog han Formaningen, men efterdi han selv var meget nidkjær reiste han villigen til Eder.
18. Ogsaa have vi med ham sendt en Broder, som har Roes i Evangelium over alle Menigheder,
19. og ikke det alene, men som ogsaa er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Gave, som besørges af os, Herren selv til Ære og Eders Redebonhed til Priis.
20. Thi vi vogte os for, at Nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,
21. og vi beflitte os paa det Gode ikke alene for Herren, men ogsaa for Menneskene.
22. Endnu have vi med dem sendt vor Broder, hvolken vi i mange Maader mange Gage have befundet at være nidkjær, men nu er meget mere nidkjær formedelst den store Tillid til Eder.
23. Hvad enten vi altsaa tale om Titus, da er han min Medbroder og Medarbeider hos Eder, eller vore Brødre menes, da ere de Menighedernes apostler, Christi Ære.
24. Derfor giver dem Beviis paa Eders Kjærlighed og paa det, som vi have rost hos Eder, for Menighedernes Aasyn.