1. Fremdeles Kjundgjøre vi Eder, Brødre! den Guds Naade, som har viist sig i Macedoniens Menigheder,
2. At, uagtet de bleve prøvede med megen Trængsel, har deres Glædes Fylde og deres dybe Fattigdom udgydet sig i en Rigdom af Goddægtighed.
3. Thi efter Evne (det vidner jeg), ja over Evne vare de af sig selv villige,
4. og bade os med megen Overtalelse at annamme deres Gave og Sammenskud til Hjælp for de Hellige.
5. Og de gjorde ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren og dernæst til os, efter Guds Villie.
6. Saa at vi have formanet Titus, at ligesom han havde begyndt, saa skulde han og fuldende os Eder, ogsa hvad angaaer denne Gave.
7. Men ligesom I ere rige i Alt, i Tro og Lære og Kundskab og al Iver og i Eders Kjærlighed til os: maatte I saaledes ogsaa være rige i denne Velgjørenhed!
8. Jeg siger det ikke somen Befaling, men efterdi Andre ere saa nidkjære, da vil jeg ogsaa prøve Eders Kjærligheds Oprigtighed.
9. I kjende jo vor Herrens Jesu Christi Naade, at han for Eders Skyld blev fattig, der han var rig, paa det I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
10. Og jeg giver min Mening herom tilkjende; thi det er Eder nyttigt, I som for et Aar siden allerførst begyndte, ikke alene at gjøre, men at ville.
11. Men fuldender nu og at gjøre det, at ligesom der var Redebonhed til at ville, der saaledes og maa være til at fuldende efter Evne.
12. Thi dersom Redebonhed er forhaanden, da er Enhver velbehagelig, i Forhold til det, han har, ei i Forhold til det, han ikke har
13. Ikke at Andre skulle have Lettelse, og I byrde,
14. men efter Ligelighed, saa at paa nærværende Tid Eders Overlod maa komme deres Trang til hjælp, paa det og deres Overflod herefter maaa kommes trang til hjæl, faa der bliver Ligelighed;
15. ligesom skrevet er: den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.
16. Men Gud være Tak, som vakte den samme Iver for Eder i Titus Hjerte!
17. Thi vel modtog han Formaningen, men efterdi han selv var meget nidkjær reiste han villigen til Eder.
18. Ogsaa have vi med ham sendt en Broder, som har Roes i Evangelium over alle Menigheder,
19. og ikke det alene, men som ogsaa er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Gave, som besørges af os, Herren selv til Ære og Eders Redebonhed til Priis.
20. Thi vi vogte os for, at Nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,
21. og vi beflitte os paa det Gode ikke alene for Herren, men ogsaa for Menneskene.
22. Endnu have vi med dem sendt vor Broder, hvolken vi i mange Maader mange Gage have befundet at være nidkjær, men nu er meget mere nidkjær formedelst den store Tillid til Eder.
23. Hvad enten vi altsaa tale om Titus, da er han min Medbroder og Medarbeider hos Eder, eller vore Brødre menes, da ere de Menighedernes apostler, Christi Ære.
24. Derfor giver dem Beviis paa Eders Kjærlighed og paa det, som vi have rost hos Eder, for Menighedernes Aasyn.