3. og vi give ikke nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten skal ikke blive lastet;
4. men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere, med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester,
5. under Slag, i Fængsler, i Oprør, i Arbeider, i Nattevaagen, i Fasten;
6. ved Reenhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Hellig Aand, ved uskrømtet Kjærlighed,
7. ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, med Retfærdigheds Vaaben baade i Angreb og Forsvar;
8. under Ære og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue;
9. som miskjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere revsede, og dog ikke ihjelslagne;
10. som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, dog besidde Alt.
11. Vor Mund er opladt til Eder, Corinthier! vort Hjerte har udvidet sig.
12. I have ikke snever Plads i os, men Eders Hjerte er snervert.
13. Til fuldt Vederlag, (jeg taler som til mine Børn), udvider ogsaa I Eders Hjerter!