4. Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
5. Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
6. Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
7. De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
8. De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
9. Vi se ikke: vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, soin ved, hvor længe det skal vare.
10. Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
11. Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
12. Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
13. Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
14. Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
15. Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
16. Dagen. hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
17. Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
18. Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
19. Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!